Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin, også kaldet TCM. Det er en tusind år gammel alternativ behandlingsmetode, der bygger på behandling med nåle. Behandlingen fungerer ved, at en akupunktør indsætter små tynde nåle i patientens hud i bestemte akupunkturpunkter på kroppen. Behandlingen har til formål, at forebygge og behandle bestemte smerter, sygdomme og lidelser.
I Vesten blev akupunktur i 1979 erklæret velegnet til behandling af en række specifikke lidelser, som fx smerte, allergi, depression m.m. Akupunkturpunkterne har forbindelse til hele kroppen og dens funktioner, derfor vil en ubalance eller blokering i kroppen medføre smerter og lidelser. Ved at stimulere kroppen, ved hjælp af akupunktur, kan man genoprette den balance og komme smerter og lidelser til livs.
I Danmark er akupunktur og traditionel kinesisk medicin stadig omgærdet med lidt mystik og ukendt for de fleste. Mange danskere har dog prøvet akupunktur – ofte som en sidste mulighed efter at have været gennem det danske lægesystem og andre alternative behandlingsformer uden held. Hos Akupunktur Lægehuset forstår vi samspillet mellem den klassiske kinesiske akupunkturbehandling og den vestlige medicin.